Deltagerne fortællerWorkshop i kunstterapi i marts 2005 afholdt af Aase Høstgaard og Bodil Behrmann. En af deltagerne, Helle Dam, skriver bl.a. følgende i "Kunstvirke". "Der var tilmeldt 10 kvinder til workshop med de 2 undervisere Bodil Behrmann, 2-årig billedgestaltuddannelse, kunstterapeut og Aase Høstgaard, dybdeterapeut, socialpædagog, 2-årig billedgestaltuddannelse, billedkunstner. I deres folder skriver disse to kvinder om kunstterapi: "Kunstterapi er et kreativt værktøj til personlig udvikling eller behandling. I det kunstterapeutiske værksted arbejder vi med at opleve, synliggøre og kommunikere det indre liv gennem et eller flere kreative udtryk, som f.eks. tegning, maling, skulptur, drama, dans, stemme og fortælling. Den kunstneriske proces kan synliggøre ubevidste, glemte eller afviste ressourcer og udviklingsmuligheder. Det skabende arbejde kombineret med den kunstterapeutiske samtale og analyse støtter den enkelte og medvirker til at bevidstgøre, bearbejde og forandre på vej mod større livsglæde, selvværd og handlekraft." Helle Dam beskriver forløbet og afslutter med følgende: "Workshoppen forløb i en meget positiv og venlig stemning og efter hvad evalueringen viste, var alle godt tilfredse og interesserede i at deltage i en evt. nyt workshop med de samme kunstterapeuter. Hvad vi individuelt fik ud af workshoppen er svært for mig at vide, men for mit vedkommende fik jeg umiddelbart lyst til at udfordre mig selv oftere ved at male mere intuitivt og hurtigt og jeg ved, at en af de andre deltagere, der tidligere malede udelukkende i hvid/gråskala, under workshoppen begyndte at male med andre farver." |