Bodil Behrmann

Jeg er født i Høng i 1951.

Voksede op i Vejle, og er nu bosiddende i Vejle.

Har rødder i den nordvestjyske muld med lyng, graner og græssende får.

I 1975 tog jeg lærereksamen fra Jelling Statsseminarium, og siden da har jeg arbejdet i folkeskolen, hvilket har givet mig mange indsigter ikke mindst i det personlige felt – der sker noget i mødet mellem mennesker.

Jeg har i 1997-99 taget en 2 årig uddannelse i "Billedgestalt" hos Baukje Zijlstra, Egtved.

I årene 2000 – 2002 har jeg gennemført en lederuddannelse i mundtlig tradition - dvs. i fortælling, dans og ritual - på Vestjyllands Højskole. Uddannelsen bygger på den grundtvigske tradition med det folkelige og det kristne engagement og med vægten på ”det levende ord”, som det kommer til udtryk i fortælling, sang og rituel dans. Uddannelsen giver således både et bredt kendskab til vore kulturelle rødder i nordisk, græsk og kristen tradition – og en færdighed i formidling af denne tradition.

I 2008 tog jeg eksamen som Diplom Kunstterapeut fra Institut for Kunstterapi, Gadbjerg.
 
 
Desuden er jeg coach og uddannet tankefeltterapeut hos Henrik Lund.

Jeg tilbyder individuel terapi og workshops ved "Den 6. sans" i Vejle og "Alternativ Cafe" i Vejen.

Mine workshops kan bestå af
- Kunstterapi
- Tankefeltterapi
- Coaching

Jeg er medlem af Foreningen af Kunstterapeuter.